Om massage

Målet med behandlingen er at lindre smerter og skabe mere bevægelse og fleksibilitet i din kroppen. Samtidig opnår du en bedre forståelse af, hvordan din krop fungerer og hvordan du kan hjælpe dig selv til en større grad af lethed og velvære i kroppen.

Klinikken tilbyder tre behandlingsformer (der næppe kan skilles helt), og prisen er den samme:

Velværemassage: En rolig og rytmisk massage, hvor hele kroppen masseres. Velværemassage er for dig, der hverken er plaget af specifikke smerter eller stress i kroppen, men blot har behov for at tage imod og opleve ro og tilstedeværelse. Det anbefales at sætte minimum 90 min. af til velværemassage.

Afspændingsmassage: Er du stresset, anspændt og urolig i kroppen? Afspændingsmassage hjælper muskler og nervesystem til at falde til ro. Mental stress sætter sig i kroppen som muskelspændinger og præger åndedræt, fordøjelse og søvn. Afspændingsmassage er en effektiv vej til at komme ned i kroppen. Også her anbefales behandlinger af min. 90 min. varighed.

Smertebehandling/Sportsmassage: Alle kender til muskelinfiltrationer/myoser. Ofte er det skuldre, nakke og ryg, der plager. Det skyldes, at disse muskelgrupper altid er på arbejde. Problemet er ofte forkerte arbejdsstillinger, og behandlingen sigter mod  at løsne muskulaturen og derved afhjælpe spændingshovedpine og lign. Problemet kan imidlertid også være relateret til ivrig sportsudøvelse. Behandlingen vil her rette sig specifikt mod de muskelgrupper, der er under pres, altid med udgangspunkt i hele kroppen og hele bevægeapparatet. Massage har en betydelig effekt på musklernes evne til at restituere; og som sportsudøver kan du med fordel inddrage regelmæssig massage som et led i din træning og restitution, både op til og efter hård træning eller konkurrencer.

 

Rygmarv af menneske.